Handelsbetingelser for webhandel med Brande Smykkecenter
Kontaktoplysninger:

Brande Smykkecenter
Storegade 32, 7330 Brande
Tlf.: 
97 18 28 09
Fax: 97 18 39 12 
info@brande-smykkecenter.dk
Cvr nr. 33885172

 

Almindelige vilkår og regler:
 
Priser
Alle de oplyste priser oplyses i danske kroner (DKK) og er inklusiv dansk moms (25%).


Vi tager forbehold for fejl i de angivne priser, ligesom vi forbeholder os retten til at ændre priserne uden forudgående varsel.
 
Forsendelse, levering og aftaleindgåelse
Levering sker med Post Danmark. Aftaleindgåelse foretages på dansk.

Forsendelsen af varen til kunden pålægges kr. 30,- for ordre mindre end kr. 300,-
Varer til en værdi over kr. 300,- sendes fragtfrit.

Varen sendes inden 4 hverdage, efter at bestillingen er modtaget. Er varen forsinket vil du få besked via e-mail eller tlf. Normalt vil vi afsende varerne efter en - to hverdage.

Fortrolighedspolitik
Brande Smykkecenter forstår og respekterer vigtigheden af privatliv på internettet. Brande Smykkecenter vil ikke afsløre information om kunder/brugere til tredje part, med mindre det er nødvendigt for at implementere en transaktion. Brande Smykkecenter vil ikke sælge dit navn, adresse, e-mail adresse, kreditkort eller personlige data til nogen tredjepart uden din forudgående tilladelse.

Betaling med kreditkort
Du kan betale med Dankort i vores webshop. Så snart vi har modtaget din bestilling via internettet, sender vi en e-mail med ordrebekræftelse til dig. Denne e-mail vil indeholde den samlede betalingssum, samt et ordrenummer. Beløbet bliver trukket fra dit kort, når ordren afsendes fra butikken.

Kvittering og garntibevis
Du modtager en faktura på mail, samt en printet vedlagt dine varer. Fakturaen gælder som din kvittering og garantibevis.
 
Fortrydelsesret
Du har 14 dages fortrydelsesret fra varen er leveret. Du kan fortryde et køb ved at returnere varen til Brande Smykkecenter, Storegade 32, 7330 Brande.


Sådan benytter du fortrydelsesretten
Hvis du fortryder et køb af en vare, er det vigtigt, at du giver Brande Smykkecenter tydelig besked om at du fortryder, inden fortrydelsesfristen udløber. Det er tilstrækkeligt, at meddelelsen om at du har fortrudt købet er afsendt, inden fristen udløber. Varen behøver altså ikke fysisk at være nået frem til Brande Smykkecenter. Få en kvittering for, at meddelelsen er afsendt, så du kan bevise, at du har overholdt fristen. Herefter har du yderligere 14 dage til at returnere varen. Brande Smykkecenter har ret til at se dokumentation for at varen er afsendt, så få en kvittering fra posthuset eller fragtmanden.

Hvis du fortryder et køb af en vare, før varen er leveret til dig, kan du meddele Brande Smykkecenter, at du alligevel ikke ønsker varen leveret. Send en mail eller et brev til Brande Smykkecenter. Det er tilstrækkeligt, at mailen eller brevet er afsendt inden fristens udløb. Brevet behøver altså ikke at være nået frem. Få en kvittering fra postvæsnet, hvis du sender et brev. Så kan du bevise, at det er afsendt i rette tid.

Pengene retur
Når du benytter fortrydelsesretten, skal du have dine penge retur. Du skal have hele beløbet tilbage, som du har indbetalt. Sælgeren må altså ikke fratrække et beløb for fx at sende varen til dig, og sælger skal straks betale pengene tilbage, dog inden for en frist på 14 dage.
Pengene vil blive indsat på din konto.

Du skal betale returforsendelsen
Det eneste du skal betale, når du benytter din fortrydelsesret, er transporten af varen tilbage til Brande Smykkecenter, medmindre du har aftalt andet. Hvis du nægter at tage i mod varen, når den kommer, kan Brande Smykkecenter opkræve dig et beløb, Brande Smykkecenter har udgifter, når varen sendes retur.

Forsvarlig returnering
Når du sender varen tilbage, skal den være i samme stand, som da du modtog den. Mærkater o.l. må ikke være fjernet fra varen og varen skal stadig være i original emballage. Udover selve varen, som skal være forsvarligt pakket bedes du vedlægge kopi af fakturaen.
 
Enhver tvist mellem Brande Smykkecenter og kunden er underlagt dansk lov.
 
Reklamationsbehandling
Er varen forsinket eller har varen en fejl, kan du kontakte os på nedenstående adresse eller telefonnummer. Reklamationer over fejl ved varen skal ske inden rimelig tid, efter at du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved en almindelig gennemgang af varen. Du kan klage skriftligt eller mundtligt. To år efter modtagelsen af varen ophører retten til at klage i henhold til Købelovens § 83, stk. 1, medmindre andet er aftalt. Hærværk, misbrug, fejlbetjening, modifikationer eller lignende er ikke omfattet af reklamationsretten

(§ 83. Har køberen ikke inden to år efter salgsgenstandens overgivelse til ham meddelt sælgeren, at han vil påberåbe sig en mangel, kan han ikke senere gøre den gældende, medmindre sælgeren har påtaget sig at indestå for genstanden i længere tid eller har handlet i strid med almindelig hæderlighed.)
 
Når vi modtager en reklamation behandles denne hurtigst muligt. Vi vil tage stilling til, om varen skal repareres, ombyttes, eller om der skal gives et prisnedslag. Varen tilbagesendes til os på kundens regning, efter fejlen er rettet returneres varen til kunden på vores regning. Ved berettiget reklamation, refunderes returporto efter afslutning af reklamationen til kunden.
 
Bemærk butikken SKAL kontaktes inden igangsættelse af reklamation. Kontakt kan ske enten via Tlf. 97 18 28 02 eller info@brande-smykkecenter.dk
 
Ved indsendelse af produkter, hvor angivne fejl og mangler IKKE kan dækkes af en reklamation, vil vi opkræve et ordrebehandlingsgebyr på 200 DKK inkl. moms. Derudover vil du blive opkrævet fragtomkostningerne.

Enhver tvist mellem forretningen og kunden er underlagt dansk lov.

 
Cookies er nødvendige for at få hjemmesiden til at fungere, men de gemmer også information om hvordan du bruger vores hjemmeside, så vi kan forbedre den både for dig og for andre. Cookies på denne hjemmeside bruges primært til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Du kan forsætte med at bruge vores side som altid, hvis du accepterer at vi bruger cookies.